Tri-Tzu's hvalpe

Vi vil bestræbe os på at lave dejlige racetypiske Shih Tzu hvalpe med et godt temperament.

Alle i et kuld er ikke udstillingshunde, men det er helle ikke det der er meningen. Vi ønsker at opdrætte dejlige familiehunde, som vil blive elsket af deres nye familie.

Vores hvalpe vil vokse op i vores stue, sammen med vores andre hunde. Og vende sig til den hverdag der er i en familie, med støj, forskellige mennesker osv.Vi gør et stort arbejde i at socialiser alle vores hvalpe. De ville komme ud og køre i bil, og blive taget med alle de steder hvor det kan lade sig gøre.

Vi stiller krav til vores hvalpekøber. De skal have undersøgt hvad de kan om racen, så de ved hvad det betyder at have en Shih Tzu. En Shih Tzu er en pelshund, og pelsen kræver daglig pleje, uanset om den er klippet kort eller holdes lang. En Shih Tzu er en selskabshund, og det er ikke meningen at den skal være alene hjemme 8 - 9 timer om dagen, den har brug for selskab.

Hvalpen fortjener at komme ud i et godt hjem, hvor den er ønsket og elsket igennem hele livet. Vi forbeholder os ret til at sige nej til evt. hvalpekøbere, hvis vi ikke mener, at hund og mennesker passer sammen.

Vi hjælper og vejleder naturligvis vores hvalpekøbere, og vi sætter stor pris på at holde kontakten ved lige.

Vi anvender DKK's købskontrakt. Det giver tryghed for både hvalpen, hvalpkøber og opdrætter. I tilfælde af, at hvalpekøber ikke har mulighed for, eller ikke ønsker at beholde hunden, skal den retur til os. Selvom en mundtlig aftale også er en aftale, så har vi det princip, at både vi og hvalpekøberen først er retlig forpligtede, når der foreligger en underskrevet købsaftale. Alle har brug for at tænke sig om, og først når alle vilkår er på plads, og pengene er betalt, tilhøre hvalpen sine nye ejere.

 

Så vidt det kan lade sig gøre, kommer vi gerne på besøg med hvalpene, hos vores hvalpekøbere, og kommer også gerne med hvalpen, den dag den flytter fjemmefra.

 

Første besøg hos os og hvalpen er når den er ca. 3 - 5 uger. Hvalpen flytter til sin nye familie omkring 10 - 12 ugers alderen.

Der er en del ting, jeg håber at du har tænkt over!

- Hvorfor ønsker du en Shih Tzu hvalp?

- Hvad ønsker du hunden skal være for dig?

- Hvilken livs situation har du at tilbyde hunden? Job, fritid og familie.

- Ved du at en Shih Tzu kan blive op til 18 år?

- Har du mulighed for at tage ferie når hvalpen kommer hjem?

- En Shih Tzu er utrolig social, og kan ikke lide at være alene hjemme, og bør ikke forlades mere end ca. 4-5 timer alene. Passer det ind i din job situation?

- En Shih Tzu har brug for meget pelspleje, så du må kunne lide at børste og ordne pels flere gange om ugen.

Har du tænkt over disse ting, er du hjertelig velkommen til at sende os en mail e.nielsen@mail.tele.dk hvor du skriver om dig selv:

- Hvor og hvordan du bor.

- Hvilken job situation du er i.

- Alder på alle familiemedlemmer.

- Er du udstillings interreseret?

- Ønske om køn på hvalpen?

Vi bestemmer hvilken hvalp der skal hvor, og tit kan det ikke bestemmes før omkring 8 ugeres alderen. Her er det hvalpens personlighed og eksteriør som bestemmer hos hvilken familie den passer bedst. IKKE først til mølle prinsippet. Men vi prøver at imødekomme ønsker så godt som mulig. Vi ønsker at møde vores hvalpekøbere på forhånd. Vi sender ikke vores hvalpe alene, så bor du langt væk, må du sørge for at kunne komme og hente hvalpen.

Ved køb af hvalp fra vores opdræt får du:

DKK stamtavle, købsaftale, 1 års medlemskab af KSS Klubben for små selskabshunde, tæppe som lugter af mor og søskende, noget legetøj, mad som hvalpen er vandt til at spise ( hvalpepakke fra Royal Canin ) godbidder, shampoo, balsam og børstevæske, en børste og kam, små elastikker, en bog med billeder fra hvalpen er helt lille og med "gode råd". Hvalpen har også fået ormekur, fået første vaccination og fået lavet sundhedsbog hos dyrlæge og blevet chippet, Hvalpen vil være nybadet, neglene klippet, og klippet under poterne. Hvalpen skal ikke vaccineres igen før den er 12 uger.