20-09-2014

Shih Tzu nummer 2

Der er et ordsprog der siger "Der er altid plads til en Shih Tzu mere" og det passer.

Efter at vi nu nogle gange havde været afsted med Calle på udstilling, og jeg tog mig af pelsen og min datter gik ind i ringen med Calle, så kom lysten til at få min egen Shih Tzu til udstilling. Jeg havde alrig troet at jeg havde et konkurrence gen, men vi mødte så mange dejlige mennesker og havde så mange hyggelige timer, det var al nervøsiteten vær.

Nu skulle min lille nye Shih Tzu findes. Det skulle være en dreng og han måtte meget gerne ligne Calle. Der blev tjekket hjemmesider, vi vidste dengang ikke at der var noget der hed hvalpelister. Det skulle være en med DKK stamtavle, for det havde Calle, så det kendte vi. Men hold op hvor var det svært, alle Shih Tzu hvalpe er jo bare dejlige, og vi vidste jo ikke at det ikke er alle der bliver en udstillingshund, det har vi lært hen af vejen.

Valget faldt på Kennel Byrstedgård. Calle's mor var fra denne kennel og deres hjemmeside var flot og deres hunde minde om Calle, så der skulle min egen Shih Tzu komme fra. De havde hvalpe og vi valgte Cæsar. Smuk mørk gylden og med sort ansigtsmaske, han smeltede mit hjerte. Der blev kørt mange ture til Nordjylland, og vi fik lov at følge ham og fik alle de gode råd om pelspleje som jeg manglede. Byrstedgård brugte meget tid på udstilling, så igennem dem lærte vi endnu flere dejlige mennesker at kende, så nu skulle vi rigtig igang med at udstille.

Vi fik Cæsar hjem og Calle og Tøsen tog sig af ham med det samme. Men Cæsar var ikke som Calle, han var den fødte bandit. Vi havde haft Cæsar i ca. 1 mdr. da han kom til skade med det ene øje. Om han havde været for tæt på katten eller rendt ind i en gren det ved vi ikke, men han havde fået en dyb rift i hornhinden. Cæsar kom i behandling på Århus Dyrehospital hos Claus Bundgaard og måtte til sidst opereres i øjet. Heldigvis havde vi tegnet en sygeforsikring. Så mit råd er, tegn en sygeforsikring. Du bruger en stor sum penge på en hvalp, og kommer den til skade, er dyrlæge regninger dyre, man har jo også ulykkesforsikringer på sig selv og sine børn. Cæsar blev frisk igen, men det var en grim oplevelse, og et hornhindesår er meget smertefuldt.

Nu måtte vi igang med træning. For skulle jeg selv udstille, så måtte jeg have styr på hvad det dreje sig om. Det ser så let ud, når man står ude på sidelinjen, men jeg vil bare sige, at det er ikke let. Igen viste Cæsar at han er den fødte bandit, hold da op hvor han kunne give sved på panden, men jeg er sikker på at resten af ringtræning holdet har fået mange gode grin. Han gjorde lige nøjagtig som han havde lyst til, så kunne jeg lokke med godbider og spille klovn det var han totalt lige glad med, men hvis vores træner tog snoren og viste ham den frikadelle hun havde i lommen, var han den dygtigste lille Shih Tzu der fandtes.

Cæsar har været med på mange udstillinger, med blande resultater. Han havde rigtig mange gode ting, en flot holdning og en højt stolt løftet hale, men han var ikke så stor, og hans tænder var ikke de bedste, og hans trav kunne også være bedre, men han er og bliver altid min lille bandit, så uanset resultater i udstillingsringen så er han den dejligste frække bandit og det vil han blive ved med at være.

Cæsar har stoppet sin udstillings karriere, og vi har valgt at han heller ikke skal bruges i vores avl. Han er far til en enkel hvalp fra 2010, som hedder Rocky Balboa, det er jo et passende navn til en søn efter en bandit